omni. coffee
Peru - Añas Blues
Peru - Añas Blues
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
En kaffe med noter af blommer, chokolade, karamel og mandel. En balanceret og afrundet kaffe med medium syre bedst beskrevet som æblesyre. Drik den som filter eller espresso.
Region: Cajamarca; Jaén, San Ignacio og Bagua.
Producent: Cooperativa Agraria Cafetalera
Proces: Aerob fermenteret og vasket
Varietet: Catimor, Caturra, Typica
Højdemeter: 1200-1800 moh
Høst: 2024
Añas Blues Coffee Growers Cooperative - Cooperativa Agraria Cafetalera Cenfro Cafe
Añas Blues er en kaffe, der kommer fra et større kooperativ i Cajamarca i Peru. Det kaldes et ‘volume lot’, fordi det kommer fra de 264 forskellige kaffeproducenter i kooperativet. Kooperativet blev dannet 26. November 2016 og består af over 2800 familier, der alle er dedikerede til at dyrke kaffe efter økologiske principper og bidrager til udviklingen af en bæredygtig arbejdsplads og gode levevilkår for familierne i Cajamarca regionen. Et vigtigt fokusområde er at passe på jorden og klimaet.
Kaffeplanterne vokser i lerjord blandt Inga træer og frugttræer, som giver noget skygge til kaffeplanterne. Skygge hjælper kaffeplanten med en langsom modning af bærrene, så de opnår mere sødme og kompleksitet. Efter høst gennemgår kaffebærrene en aerob fermenteringsproces forud for en traditionel vaskning. I traditionel vaskemetode skilles kaffebær og skaller fra kaffebønnerne (pulping) og de vaskes rene. Herefter tørrer kaffebønnerne på hævede solsenge i omkring 10 dage afhængig af vejret. Det regner i gennemsnit 840 mm om året og temperaturen er mellem 8 og 25 grader.
Share



