Støtte fra EU LAG midler
En af grundende til at jeg turde tage springet og investere i større maskineri til risteriet, har været EU støtte gennem LAG (Lokale Aktions Grupper). Projektet er medfinansieret af midler fra EU's fond, der støtter projekter i små byer i Danmark.
LAG er blandt andet med til at støtte iværksætteri og i udvikling i udkantsbyer i Danmark, så de får en chance for at kickstarte et projekt, der kan være med til at få små byer til at vokse og få folk til at blive boende eller komme tilbage.
Som iværksætter er det meget værdsat at modtage LAG midler, fordi det har betydet, at jeg har kunne investere i mit projekt og være med til at udvikle Vorupør og Thy og skabe forandring i området. Jeg er også stolt af at være et forbillede for andre unge kvinder, der har drømme, de gerne vil udleve.