Guide til brygning af kaffe
Sådan brygger du V60.
V60 brygning er en simpel metode til at brygge håndbrygget kaffe. V60 giver en let kop kaffe med en balanceret krop og fremhæver frugt, sødme og syre i kaffen.
Du skal bruge:
Kaffebønner efter eget valg
Papirfilter til en V60 tragt (jeg bruger Hario 02 papirfilter)
Kværn
Vægt (med timer)
Vand (helst filtreret vand. Kalk i vandet fra postevand fremhæver tørhed og bitterhed i koppen).
Elkedel el. lign.
Gerne en hældekande der kan hjælpe dig med at styre flow og tempo
Opskrift:
Dose: 30 g/500 ml
Bryggetid: Total bryggetid ca. 2.15 min.
Filtreret vand 92-96 grader
Gør følgende:
Opvarm omkring 600 ml. vand til 92-96 grader
Væd papirfilteret med varmt vand og tøm kande for vand
Hæld 60 ml vand på kaffen, al kaffe skal være vædet.
00.30 min: hæld 250 ml vand i cirkulære bevægelser i rundet af 4 med små pauser i midten, hvor du hælder med et konstant flow i 4 sek.
Du skal ramme ca. 01.10 min. når du har hældt 250 ml på din kværnede kaffe.
Løft tragten og giv den et meget blidt sving i en runde og giv den et blidt 'tap' så al kaffe falder ned i tragten og ligger fladt.
Lad kaffen løbe helt igennem før den nydes.